Skovpavillonens historie Skovanlægget i Assens blev i 1827 etableret som en lystskov på fire og en halv tønder land, der var afsat til formålet ved afslutningen af udskiftningen af den gamle bymark. Bymarken var i sin tid skænket Assens By af kongen, som...
More
Skovpavillonens historie Skovanlægget i Assens blev i 1827 etableret som en lystskov på fire og en halv tønder land, der var afsat til formålet ved afslutningen af udskiftningen af den gamle bymark. Bymarken var i sin tid skænket Assens By af kongen, som tog jordene fra Gamtofte og Kærum bymarker, hvor de havde været anvendt som overdrev til græsning for kreaturer og oldenfodring af svin. Planterne til lystskoven fik byen på foranledning af Prins Christian Frederik, den senere Kong Christian IX, som i sin funktion som guvernør over Fyns Stift i september 1828 havde anbefalet en ansøgning til forstvæsenet om at tildele Assens By, hvad der var behov for. Træarterne bøg, el, elm, bævreasp, birk og lærk var da de dominerende. I 1842 udvidedes anlægget ved inddragelse af bakkedraget nord for Møllebækken. Senere inddrog man arealet, hvor skovpavillonen siden blev opført. I 1852 etablerede byens konditor Ernst et traktørsted, som fra starten fik navnet Sofhienhøj, men allerede året efter ”Kil
Less